Tema om flåter og flåtbid

Hvad er en flåt?
De seneste års megen omtale af skovflåter i de danske medier, har bevirket at alle kender en skovflåt. Den kaldes ofte for en tæge, men dette er en biologisk forkert klassifikation. De to kan let skelnes ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en flåt har 8 ben.

I Danmark findes 2 arter:

• Skovflåten
• Husflåten

De seneste år har antallet af flåter tilsyneladende været stigende, sandsynligvis i takt med at den vilde bestand af rådyr er øget. Rådyret er sammen med musen en af flåtens naturlige værter. Det stigende antal kan også skyldes andre forhold, som man endnu ikke er helt klar over.

Hvordan er skovflåtens livscyclus?
Flåtens livscyclus er afhængig af varme temperaturer og fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. I enkelte tilfælde kan det forkortes til to år, hvis der har været specielt gunstige vejrforhold, eller livscyclus kan forlænges idet flåten forbliver i en hviletilstand. Flåterne tåler ikke udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle. Ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men de dør ikke.

Flåten gennemgår fire forskellige stadier:

• Ægstadiet:
  Den voksne hunflåt lægger æg, som ligger skjult i høj vegetation såsom langt græs eller krat. Hunflåten lægger mellem 200 og 6000 æg , dog oftest ca. 2000. Derefter dør hun.
  
  Æggene klækker til larver i løbet af ca. 14 dage.

• Larvestadiet:
  Larverne bevæger sig ud i græsset, og venter på at et lille dyr såsom mus eller andre smågnavere kommer forbi. Her bider de sig fast i 2-3 dage og suger deres første måltid. Efter at have suget tilstrækkeligt blod, slipper de deres tag på værten og falder ned i vegetationen. Her gennemgår de i løbet af det næste år forvandlingen til nymfestadiet.

• Nymfestadiet:
  Nymferne ligger skjult i vegetationen, men kravler op på spidsen af et græsstrå, blad eller lignende og venter på at et menneske eller dyr kommer forbi. Igen bider de sig fast, nu i 3-4 dage hvor de suger endnu et blodmåltid. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdyret, falder ned i vegetationen og gennemgår udviklingen til voksen flåt i løbet af denne eller følgende sommer. Det er i nymfestadiet, at de udvikler sig til enten hunner eller hanner.

• Voksenstadiet:
  Den voksne hun-flåt finder et værtsdyr, hvor den bider sig fast. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast begynder parringen, hvis der er en hanflåt i nærheden. Nogle gange ser man 2 flåter der hænger sammen. De har forskellig størrelse og farve. Det er en han- og hunflåt.
  
  Hunnen øger sin kropsvægt flere hundrede gange i løbet af de 8-12 dage hvor hun suger blod.
  
  Flåterne er i starten mørkebrune næsten sorte, derefter bliver de brunlige og tilsidst når de har suget tilstrækkeligt blod er de grå. En voksen blodfyldt flåt kan være op til 15 mm stor.
  
  Hunnen slipper sit tag når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger hun tusindvis af æg.

 
Hvilke sygdomme kan danske skovflåter overføre?
For 10-15 år siden kørte svenskerne en skrækkampagne, som for os danskere synes lidt overdrevent. Men i takt med, at vi har fået fastlagt hvilke sygdomme, de danske flåter kan overføre, frygter vi de små insekter mere. I Danmark kan skovflåter overføre flere forskellige sygdomme til både dyr og mennesker.

• Danske flåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Borrelia Burgdorferi. Forskellige danske undersøgelser viser, at op mod 1/5 af flåterne er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men der er meget stor geografisk variation.
  
  Hos hunde kan dette resultere i at sygdommen borreliose udvikles. Mellem 15 og 20% af danske hunde har antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, somtegn på at de på et eller andet tidspunkt har haft smitten.
  
  Når infektionen udvikler sig til klinisk sygdom, er de typiske symptomer: feber, træthed, halthed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter og usikker gang.
  
  Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod Borrelia Burgdorferi. Denne vaccine beskytter ikke blot hunden, men vil også dræbe borreliabakterien i de flåter, som bider sig fast på hunden. Da flåterne har flere værter i deres udvikling, er dette en måde at få nedbragt smitten i omgivelserne.
  
  Hos mennesker kan sygdommen Lymes borreliose udvikles. Ca. 2000 mennesker pådrager sig årligt i Danmark en Borrelia infektion med kliniske symptomer.

• Danske skovflåter kan også overføre mikroorganismer kaldet Anaplasma phagocytophilia. Sygdommen benævnes anaplasmose (tidl. Ehrlichiose). Infektionen er vidt udbredt i hele Europa. Hos hunde, katte, heste og mennesker kan dette resultere i at sygdommen Anaplasmose udvikles.
  
  Symptomerne kan variere meget og kan indeholde: nedstemthed, vægttab, træthed, feber, nedsat eller ophørt appetit, halthed, ledsmerter, øget tørst, brækninger og luftvejssymptomer. I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.
  
  En nyere dansk undersøgelse påviste, at op mod 25% af de undersøgte hunde havde antistoffer imod Anaplasm spp.

• Danske flåter indeholder også det farlige flavivirus, som giver anledning til TBE (Tick-borne encephalitis) som også kaldes europæisk hjernebetændelse.
  
  Hos mennesker giver dette anledning til sygdommen, europæisk flåtbåren virus TBE, "Tick-borne-encephalitis". De typiske symptomer er her: hovedpine, muskelsmerter, almindelig mathed, åndedrætsbesvær, mavepine, diarre og varierende feber.
  
  En dansk undersøgelse fra 2004, påviste forekomst af dette virus i 25 ud af 27 Statsskovdistrikter. Tidligere var man kun opmærksom på problemet på Bornholm. Indtil sygdommens udbredelse i resten af landet, er klarlagt, anbefalet statens Serum Institut ikke vaccination mod sygdommen, medmindre man tilhører en særligt udsat gruppe, med fat bopæl på Bornholm.
  
  Der foreligger svenske oplysninger om hunde med TBE, men sygdommen er endnu ikke diagnosticeret i DK.

• Bornholmske skovflåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Rickettsia helvetica. Man må formode at flåter fra andre dele af landet også kan indeholde denne mikroorganisme.
  
  Hos mennesker giver infektionen anlednig til sygdommen rickettsiose, som sandsynligvis er en langsomt forløbende sygdom, men med pludseligt dødsfald som følge af hjerteforstyrrelser.
  
  Der foreligger endnu ikke oplysninger om det kan føre til veterinære sygdomme.